Som Office udvikler har du mindst tre oplagte muligheder i dag for at manipulere dokumenter – ved hjælp af VBA (på klienten), VSTO (på klienten og til dels serveren) og Open XML SDK (på både klient og server). Sidstnævnte SDK er et meget effektiv værktøj (pt. på vej i version 2.0 forventet frigivet sammen med O2010) hvis du vil hente data ud af dokumentet, gemme data i dokumenter eller skabe/tilrette indhold, men der er nogle ting SDK’et ikke kan – herunder konvertering af filer fra et format til et andet.
I forbindelse med frigivelsen af O2010 vil vi få et ny mulighed for at arbejde med dokumenterne kaldet Office Services (frigives både til Word og Excel). Den gode nyhed er, at Office Services kan en del af det SDK’et ikke kan (herunder konvertering), og den (for nogle) dårlige nyhed er, at Office Services er en del af SharePoint 2010 og kræver derfor en større installation.
Der er frigivet en session fra den nylig afholdte PDC som du bør se for at blive lidt klogere på mulighederne fsva. Word Services.
Du kan også blive meget klogere fra dette indlæg.